Velkommen til min absurde og helt igennem meningsløse blog.
før vi går igang, skal du vide at dette er frirum, hvor jeg skriver lige hvad fanden jeg vil. Her er ingen censur.
Så hvis du er ok med det, lad os skrive.
Jeg vil starte min blog med at skrive alt det, som jeg ikke kan skrive på min profil. (1200 tegn! sindsygt lidt)
Jeg hedder Cecilie og jeg er seksten år, bliver sytten i Juli. (Ingen husker min fødselsdag) Og så er jeg jordens største idiot. Sådan ser jeg i hvert fald mig selv. Jeg tager fejl af folk, gør ting, til noget de ikke er, siger dumme ting.. Jeg laver fejl hele tiden, men det er nok også derfor at folk hader mig.
Jeg bliver mobbet, det kan jeg ligeså godt sige. Så derfor har jeg ingen IRL venner. Jeg har haft en, ægte, ægte ven, som jeg kunne sige alt til, men selv hun havde en mega hemmelighed, som hun holdt skjult fra mig. Da vi var små (11-12 år) blev vi revet fra hinanden, da hun valgte at stå frem. Jeg husker stadig den nat, hvor hun kom løbende kom hen til mit hus og bankede på mit vindue midt om natten. Jeg åbnede op, og hun sprang ind og bad mig låse alle døre og vinduer, fordi han var efter hende. Så bad hun om min mobil. Jeg gav hende den uden spørgsmål, lånte hende min cykel, og med lange tårespor knugede hun mig ind til sig og sagde at jeg var det bedste i hendes liv. Så låste hun mit værelses vindue op, sprang ud af det, mens hun knugede den garagenøgle jeg havde givet hende, så hun kunne få min cykel, Jeg har ikke set hende siden, men hun skriver tit til mig. Hun bilder mig ind, at hun elsker mig. (Naja, hvis du ser det her, ikke bombe mig med beskeder. Husk det jeg skrev i går)
Jeg havde det ok i et par år, fandt nogle mennesker jeg klingede ok med, men de vendte mig ryggen og bruger nu deres tid på at gøre mig tilgrin.
Jeg vil gerne finde kærligheden, og jeg var da også forelsket i én - som hader mig.
SÅ, nu har jeg keder jer med mit sørgelig liv. De næste par indlæg bliver mere optimistiske. Promiss.
Solen - Det er de valg, vi tager, som gør os til dem vi er.
